Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Griezmann bliver i Atletico

Af Nicklas Skyum Clausen
14.06.2018 Kl. 20:38
Hvis man har spansk tv, har man i aften kunnet se en dokumentar på 45 minutter, hvor Antoine Griezmann offentliggjorde, at han bliver i Atletico Madrid.

Atleticos franske verdensstjerne Antoine Griezmann skal hverken til FC Barcelona eller Manchester United i sommerens transfervindue. Det offentliggjorde franskmanden her til aften i en tre kvarter lang dokumentarfilm, der blev vist på spansk fjernsyn.

Dokumentaren – der havde fået titlen The Decision – minder på mange måder om en lignende film, basketballstjernen LeBron James lavede tilbage i 2010. James' film hed det samme, men den store forskel var, at James forlod sin daværende klub Miami Heat til fordel for Cleveland Cavaliers.

Atletico er også gået langt i kampen for at holde på deres franske stjerne. Man har hentet landsholds-kollegaen Thomas Lemar i Monaco, ligesom Griezmann også har fået en klækkelig lønforhøjelse oveni sin beslutning.

På Griezmanns twitterprofil har franskmanden ligeledes offentliggjort sin beslutning:

 

Annonce