Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Granit Xhaka skifter til Bundesligaen

Af Emil Plovgaard
06.07.2023 Kl. 15:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Granit Xhaka er i dag blevet præsenteret som ny spiller hos Bayer Leverkusen.

Ifølge Football London giver Bundesliga-klubben omtrent 187 millioner kroner for den schweiziske midtbanespiller.

Han skriver under på en femårig aftale med Leverkusen.

Xhaka optrådte 297 gange for klubben fra Nordlondon i løbet af sit syv år lange ophold i klubben.

I den sammenhæng blev det til 23 mål og 29 oplæg på tværs af samtlige turneringer.

Hans afsked med Arsenal betyder, at Mohamed Elneny nu er den spiller, der har spillet i længst tid for The Gunners.

Tilbage i 2019 så det ellers ikke ud til, at Xhaka havde nogen fremtid hos Arsenal, efter at han blev buhet ud af banen af klubbens egne tilhængere. Xhaka svarede tilbage ved at holde sin hånd op til øret for at signalere, at han ikke kunne høre dem, samtidig med, at han bandede ad dem. Efterfølgende forklarede han, at han og hans familie havde været genstand for mishagsytringer fra klubbens "fans" på de sociale medier. Episoden gjorde, at han mistede sit anførerbind.

Xhaka har tidligere tørnet ud i Bundesligaen. Det gjorde han for Borussia Mönchengladbach i perioden fra 2012 til 2016.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Manchester United med rekordbud på Højlund

2. Tottenham er i forhandlinger om Højbjerg-salg

3. 2,2 milliarder kroner i alt: Arteta vil lave en sidste signing

4. Røverkøb: Så lidt forventes Slimane at koste PL-oprykker

5. Slagter Christian Eriksen: "Han er ikke god nok"

Annonce