15 point efter 20 kampe har resulteret i en 19. plads for Everton.
Det er det dårligste pointudbytte i klubbens historie. Det har ikke været acceptabelt for de personer, der sidder i ledelsen hos The Toffees, og det har nu fået en konsekvens.
Derfor har man besluttet at ophæve samarbejdet med Frank Lampard. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen revses
Lørdag tabte Everton med 0-2 til West Ham, som heller ikke har klaret det forrygende i denne sæson.
Nedelaget har tilsyneladende været dråben, der fik det berømte bæger til at flyde over.
Nu skal Everton-ledelsen finde en erstatning, og flere navne sættes nu i forbindelse med det ledige managersæde på Goodison Park - Læs mere her.
Det er den anden managerfyring på et år hos Everton, som i begyndelsen af sidste år sagde farvel til Rafa Benitez.