Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: 'Faxe' vender tilbage hos Arsenal

Af Gustav Tornby
12.07.2019 Kl. 08:28
John 'Faxe' Jensen bekræfter over for avisen Ekstra Bladet, at han er vendt tilbage til Arsenal, hvor han har fået et job som scout.

John 'Faxe' Jensen har de sidste mange år figureret som ekspert på dansk TV, hvor hans fortid i Arsenal flere gange har været nævnt. 

Danskeren spillede nemlig i fire år for The Gunners, mellem 1992 og 1996, men nu vender han tilbage til klubben. 

Ekstra Bladet skriver nemlig, at klubben fra det nordlige London har ansat 'Faxe' i en stilling, hvor han kommer til at stå for scouting af talenter i hele Skandinavien. 

– Det er korrekt, at jeg skal arbejde for Arsenal. 1. juli startede jeg jobbet som chefscout for klubben i Skandinavien, fortæller hovedpersonen selv til Ekstra Bladet.

– I første omgang skal jeg finde talenter til klubbens akademi, men på sigt håber jeg på at bidrage med scouting af spillere til Premier League-mandskabet, slutter han. 

John 'Faxe' Jensen vandt i sin tid i Arsenal FA Cup'en, Liga Cup'en samt Europa Cup'en for pokalvindere. 

Annonce