Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Everton siger farvel til fem førsteholdsspillere

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.06.2021 Kl. 13:16
Everton har i dag taget afsked med fire spillere, der har kontraktudløb ved månedens udgang.

Vi har set det sidste til Theo Walcott, Joshua King, Yannick Bolasie og Muhamed Besic i en Everton-trøje. Det står klart denne fredag, efter The Toffees officielt har meldt ud, at kvartetten forlader klubben ved deres kontraktudløb ved månedens udgang.

Walcott skifter tilbage til Southampton som en free agent, mens King kun nåede at tilbringe seks måneder på Goodison Park med meget begrænset spilletid efter at have skrevet under på en kortvarig aftale med klubben.

Det er lang tid siden, at både Bolasie og Besic har været inde i varmen hos Everton, så det er intet under, at de ikke får deres kontrakter forlænget. Bolasie har ikke spillet siden maj 2018, mens Besic's sidste optræden i den blå trøje kan spores helt tilbage til december 2017.

Robin Olsen drager også tilbage til Roma efter et lejeophold på Merseyside.

 

Annonce