Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Everton henter angriber i Malaga

03.07.2017 Kl. 15:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Everton bekræfter på klubbens hjemmeside, at man har hentet den 21-årige angriber Sandro Ramirez. Ramirez kommer til fra Malaga og har underskrevet en fire-årig aftale på Goodison Park.

Everton var én af flere klubber, der var interesseret i spilleren. The Toffees bekræfter, at de aktiverede Ramirez' frikøbsklausul, der ifølge rygterne var på £5,2 mio, svarende til 44 millioner danske kroner.

Ganske billigt for en spiller, der i sidste sæson lavede 14 La Liga-kasser i 30 kampe for La Rosaleda-klubben.

Ramirez, der har en fortid i FC Barcelona, bliver dermed Evertons fjerde signing denne sommer. 

Henry Onyekuru blev forleden Evertons tredje sommersigning, efter købene af målmanden Jordan Pickford i Sunderland og midtbanespilleren Davy Klaasen i Ajax. Mange har været imponeret over The Toffees handler denne sommer.

Everton forventes at præsentere signingen af den profilerede stopper Michael Keane fra Burnley enten mandag eller tirsdag. Det bliver efter Ramirez-købet sommerens femte indkøb for Ronald Koeman og co.

Annonce