OFFICIELT: Erling Haaland på plads hos Manchester City - her er detaljerne
Nu er norske Erling Haaland endelig på plads som ny spiller hos Manchester City.
Det har The Cityzens i dag offentliggjort på klubbens hjemmeside.
Dermed følger den 21-årige angriber i sin far Alf Inge Haalands fodspor, da faderen repræsenterede klubben fra 2000 til 2003.
Ifølge flere medier – heriblandt Daily Telegraph og Sky Sports – betaler Manchester City £51 millioner (cirka 445 millioner kroner) for Haaland, idet man har aktiveret en frikøbsklausul i kontrakten med Dortmund.
Daily Telegraph skriver, at Haaland er på kontrakt på Etihad Stadium frem til sommeren 2027, og ifølge avisen vil der bliver indført en frikøbsklausul i nordmandens kontrakt, der træder i kragt sommeren 2024 – og den lyder på mere end £130 millioner – 1,1 milliard kroner.
Det forventes, at Haaland vil få uofficiel City-debut på klubbens USA-turné, hvor der er planlagt kampe mod Club América og FC Bayern München.
Derudover er der sandsynligvis også mulighed for at se Haaland i aktion til årets Community Shield, når Manchester City møder Liverpool på King Power Stadium 31. juli.