Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Dansker forlænger med Liverpool

Af Morten Bruun Jørgensen
30.07.2020 Kl. 07:53
Thomas Grønnemark har forlænget sin kontrakt med Liverpool.

Siden 2018 har Thomas Grønnemark været tilknyttet Liverpool som indkasttræner, og her har danskeren blandt andet været med til at forbedre Andrew Robertson og Joe Gomez’ evner med bolden i hænderne.

Og han fortsætter hos de nykårede Premier League-mestre i endnu en sæson.

På sin Twitter-profil har han således annonceret, at han har skrevet under på en ny etårig kontrakt med Liverpool.

Samtidig skriver han, at der er stor interesse fra andre klubber, og at han ser frem til at hjælpe flere hold med at blive bedre til at kaste indkast.

Annonce