Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Daniel Amartey skifter til Leicester

Af Gustav Tornby
22.01.2016 Kl. 17:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Daniel Amartey er blevet solgt til Leicester – det har den engelske Premier League-klub lige bekræftet. 

Den ghanesiske midtbanespiller får kontrakt frem til 2020. Klubben skriver på sin hjemmeside, at han i denne uge ankom til England for at gennemføre lægetjek og færdiggøre de personlige aftaler i handlen. 

Ghanesiske Amartey er utroligt glad for skiftet, udtaler han til klubbens hjemmeside. 

– Det er en stor ære at skifte til Leicester. Jeg ved, at klubben har været interesseret i at hente mig i et stykke tid, og det var en stor del af min beslutning om at skifte hertil. Over alt i Europa taler folk om Leicester, og hvor godt klubben gør det i Premier League. Holdet spiller spændende, offensivt fodbold og jeg glæder mig til at blive en del af det, udtaler Amartey. 

Amartey kan spille både midtbane og midterforsvarer. 

Annonce