OFFICIELT: Courtois vinder Yashin-trofæet
Præstationerne i 2021/22-sæsonen var forrygende fra Thibaut Courtois side, og derfor er det heller ikke overraskende, at den belgiske landsholdsspiller er blevet kåret som vinder af Yashin-trofæet.
Det er bevis på, at Real Madrid-stjernen har været den bedste målmand i den forgangne sæson.
Courtois vandt prisen foran Alisson og Ederson.
I 2019 blev prisen for første gang uddelt, og dengang vandt Alisson foran Marc-André ter Stegen og Ederson, mens det sidste år var Gianluigi Donnarumma, som tog prisen for næsen af Edouard Mendy og Jan Oblak.
I 2020 blev prisen ikke uddelt som en konsekvens af coronapandemien.
Prisen er opkaldt efter den legendariske, tidligere russiske målmand Lev Yashin, og vinderen vælges af tidligere Ballon d’Or-vindere.
The 2022 Yachine Trophy complete ranking! #TrophéeYachine #ballondor pic.twitter.com/NyuljF9mNM
— Ballon d'Or #ballondor (@francefootball) October 17, 2022