Annonce
Annonce
Foto : Polfoto
Officielt: City-talent til Ligue 1
Manchester Citys portugisiske stortalent Marcos Lopes skal til Ligue 1 på lån for 2014/15-sæsonen
Manchester City bekræfter således mandag aften, at LOSC Lille skal være Lopes' klub den kommende sæson. Den 18-årige offensiv-spiller havde fire optrædender for Citys førstehold i den forgangne sæson. Blandt andet blev Lopes kåret til kampens spiller i kamp nr. to mellem West Ham og City i Capital One Cups semifinaler – her lagde den unge mand op til to af holdets mål.
Marcos Lopes blev udnævnt til årets akademi-spiller 2012/13 i City og spilleren har været kaptajn på Citys u19-hold, som blandt andet nåede kvartfinalerne i ungdommens svar på Champions League i sidste sæson.
City meddeler, at man glæder sig til at se Lopes tilbage på Etihad og ønsker den unge mand, der i øvrigt har danske Mikkel Beck som agent, alt held og lykke i Frankrig.
Annonce