Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Chelsea-stortalent udlejes til RB Leipzig

Af Morten Bruun Jørgensen
22.07.2019 Kl. 12:56
Ethan Ampadu skal i den kommende sæson forsøge at få spilletid hos RB Leipzig, der har lejet waliseren i Chelsea.

Der er ingen tvivl om, at Frank Lampard ser et stort potentiale i 18-årige Ethan Ampadu, men teenageren kan endnu ikke være sikker på en masse spilletid hos Chelsea, og derfor er han blevet udlejet.

RB Leipzig oplyser på sin hjemmeside, at walisiske landsholdsspiller er blevet lejet for den kommende sæson, og at han får trøje nummer 26 i Bundesliga-klubben.

Her bliver han holdkammerat med danske Yussuf Poulsen, og han skal forsøge at jagte spilletid i klubben, der har kvalificeret sig til Champions League i den kommende sæson via en tredjeplads i den forgangne sæson.

Det bliver Julian Nagelsmann, som skal forsøge at finde plads til Ethan Ampadu på holdkortet, men waliseren har den fordel, at han både kan spille i det centrale forsvar og på midtbanen.

Annonce