Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Chelsea køber forsvarsspiller for 300 millioner

01.01.2023 Kl. 20:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea har forstærket forsvaret med købet af Benoit Badiashile.

På sin hjemmeside har The Blues bekræftet købet af den franske forsvarsspiller, som skifter fra Monaco, der ifølge flere medier får 282 millioner kroner for ham.

– Jeg er meget glad for at være her hos Chelsea. Jeg er så spændt på at begynde at spille for denne klub. Jeg kan ikke vente med at se fansene og spille i den bedste liga i verden, siger Benoit Badiashile til klubbens hjemmeside.

Chelseas bestyrelsesformand, Todd Boehly, og medejer af klubben, Behdad Eghbali, kommenterer også på skiftet.

– Vi er glade for at kunne byde Benoit velkommen til Chelsea. Han er en fremragende ung spiller, der hurtigt har skabt sig et stærk navn, og han har en stor portion erfaring trods sin unge alder. Vi er sikker på, at han vil blive en vigtig del af holdet i årene, der kommer, siger de i en fælles udtalelse.

Der er dog også meldinger om, at prisen kan stige til 300 millioner kroner med bonusser. Det beretter bl.a. RMC Sport.

21-årige Badiashile har skrevet under på en kontrakt gældende helt frem til sommeren 2029, og han er det seneste skud på stammen af unge Chelsea-signings med lange aftaler.

Franskmanden, der er noteret for to landskampe, har allerede i flere år været en vigtig spiller for Monaco, hvor han har spillet mere end 130 førsteholdskampe.

Han er 194 centimeter høj, og derudover er han venstrebenet.

Annonce