AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLuton TownLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSheffield UnitedTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
11:01:2023 13:00
OFFICIELT: Chelsea henter João Félix - her er detaljerne

Chelsea har nu præsenteret João Félix som ny spiller i klubben.


Chelsea har slået til og sikret sig João Félix på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

The Blues betaler ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano omtrent 82 millioner kroner for at kunne leje portugiseren i Atlético Madrid i de kommende måneder.

Chelsea dækker desuden også Félix’ løn under lejeopholdet.

Derudover forlænger Joâo Félix sin nuværende kontrakt med yderligere et år, således den nu løber frem til sommeren 2027.

Den 23-årige offensivspiller er raget uklar med Diego Simeone i Atlético Madrid, og han har givet udtryk for, at han ville væk fra den spanske storklub. Det ønske har han fået opfyldt.

Nu får han muligheden for at vise sig frem i Chelsea i de kommende måneder, inden han vender retur til den spanske hovedstad til sommer.

Chelsea oplyser også, at portugiseren er blevet tilddelt nummer 11.

Félix blev i sommeren 2019 den dyreste teenager nogensinde, da han blev solgt fra Benfica for mere end 900 millioner kroner.

Siden sit skifte til Atletico Madrid er det blevet til 34 mål og 18 assists i sine 131 optrædener for den spanske hovedstadsklub.

João Félix bliver Chelseas fjerde signing i dette transfevindue, hvor man allerede har hentet David Datro Fofana, Benoit Badiashile og Andrey Santos.

LÆS OGSÅ: Liverpool har særligt Bellingham-trick i ærmet

LÆS OGSÅ: Superliga-stjerne afviser Brentford og Liverpool


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE