Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Brighton henter anden januarsigning

26.01.2024 Kl. 19:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kamari Doyle er ny Brighton-spiller.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Brighton henter Doyle hos Southampton, og han tilknyttes med øjeblikkelig virkning U21-mandskabet.

Den 18-årige englænder har kontraktudløb ved udgangen af sæsonen. Derfor kan Brighton hente ham for en beskeden pris.

Han fik sin Premier League-debut i maj 2022, men han har ikke fået sit gennembrud for Southampton. I sidste sæson imponerede han ellers stort for klubbens andethold i Premier League 2.

Tidligere i januar har Brighton hentet argentinske Valentin Barco til klubben. Generelt er Brighton også blevet kendt for at være gode til at hente unge spillere og udvikle dem.

– Vi er glade for at kunne byde Kamari velkommen til vores klub. Han bliver med øjeblikkelig virkning en del af Shannon Ruths U21-mandskab.

– Han har en masse evner, og han har allerede erfaring fra førsteholdsfodbold via sin tid i Souuthampton. Vi ser frem til at se ham udvikle sig over de kommende måneder, lyder det fra klubbens tekniske direktør, David Weir.

18-årige Doyle skiftede til Saints’ akademi, da han var ni år gammel. Han skrev under på sin første professionelle kontrakt i 2022.

Han har tidligere repræsenteret det engelske U19-landshold.

Annonce