Officielt: Brighton har første januarsigning på plads
Brighton har købt den paraguayanske landsholdsspiller Diego Gomez.
Det oplyser klubben tirsdag på sin hjemmeside.
LÆS OGSÅ: Loris Karius i chokskifte?
Han kommer til det engelske fra MLS-klubben Inter Miami. Han skifter ved årsskiftet, lyder det videre. Dermed har Brighton sin første signing på plads til det kommende transfervindue, allerede inden det er begyndt.
21-årige Gomez begyndte sin professionelle karriere hos Club Libertad Asuncion i hjemlandet, hvor han fik sin debut i maj 2022 i Copa Libertadores.
I 14 måneder blev det til 52 optrædener med seks mål og fire oplæg til følge.
Han skiftede til David Beckhams Inter Miami i juli 2023, og scorede i sin debut i MLS, hvor klubben vandt med 2-0 over New York Red Bulls.
I sin første sæson spillede han fem kampe og scoret en enkelt gang, men i denne sæson er han blevet fast starter med 28 optrædener, seks mål og syv oplæg.
I august i år repræsenterede han Paraguay ved OL, og han hjalp dem frem til kvartfinalerne, inden de blev slået ud af Egypten efter en straffesparkskonkurrence.
Det er blevet til ni A-landskampe for Paraguay siden debuten i september 2022, og i september i år scorede han det afgørende mål i VM-kvalifikationskampen mod Brasilien.
LÆS OGSÅ: Storklub viser interesse for Paul Pogba
Inter Miami nåede frem til MLS-playoff-kampene og kvalificerede sig derved til næste sommers Klub-VM.



















