OFFICIELT: Brentfords tredje sommersigning er i hus
Thomas Frank & Co. har igen handlet.
Brentford har i dag præsenteret signingen af den græsk-fødte albanske målmand, Thomas Strakosha.
Thomas Strakosha har underskrevet en fireårig kontrakt med The Bees.
Den 27-årige målmand ankommer til Brentford Community Stadium på en fri transfer, da hans kontrakt med Lazio udløber tidligere på måneden, og Thomas Frank jubler over signingen.
– Jeg er meget glad for, at vi har hentet en topmålmand. Han har været nummer et for Lazio i lang tid, som er imponerende. Han har spillet Serie A og europæiske turneringer, og den erfaring tager han med hertil, siger Thomas Frank.
Udover Thomas Strakosha har The Bees også hentet Aaron Hickey og Keane Lewis-Potter denne sommer.
Ifølge Fabrizio Romano vil Brentford også i denne uge hente det ukrainske talent, Yehor Yarmolyuk, som står til at blive en del af klubbens ungdomshold.