Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Bournemouth henter Championship-profil

04.08.2015 Kl. 16:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bournemouth har hentet den 26-årige angriber Lee Tomlin ind på en treårig aftale. Han koster The Cherries i omegnen af 40 millioner kroner.

Direktør Neill Blake er glad for, at oprykkerne har sikret sig den hårdtarbejdende frontløber.

– Lee er en spiller, som vi er meget begejstrede for og en, som vil få fansene op af sæderne. Han er en spiller, som vi har fulgt længe og som vi ved, vil passe perfekt ind i Eddie og Jasons planer, forklarer Blake.

I sidste sæson var Tomlin en af Middlesbroughs absolutte nøglespillere. Selvom han ikke er en stor målscorer af natur, så arbejder han stenhårdt og er en herre, der kun kan beskrives som bundsolid.

Det blev til hele 45 kampe (ud af 48 mulige) i The Championship og her nettede Tomlin otte gange.

Englænderen har spillet på Riverside Stadium siden vinteren 2014, hvor han kom til Middlesbrough fra League One-klubben Peterborough.

Annonce