Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Bernardo Silva forlader Manchester City

06.04.2026 Kl. 08:43

Det er nu blevet officielt, at den portugisiske stjernespiller Bernardo Silva forlader Manchester City efter denne sæson. 

Midtbanespilleren beskrives som en unik spiller, der ikke kan erstattes af en spiller, fordi der ikke findes sådan en som ham. Sådan lyder ordene fra assistenttræner Pep Lijnders. 

Den tidligere Monaco-spiller har været med til at vinde seks Premier League-titler og et Champions League-trofæ i løbet af sine ni sæsoner hos Manchester City. 

Efter denne sæson forlader han dog den engelske storklub, og det blev bekræftet lørdag eftermiddag på bagkant af, at Manchester City havde sendt Liverpool ud af FA Cuppen med en knusende sejr på 4-0. 

– Enhver god historie slutter på et tidspunkt. Jeg håber, at han nyder de sidste måneder. Det er kun seks uger, og jeg håber, at han får et godt farvel, og han fortjener også al opmærksomheden, siger Pep Lijnders ifølge Sky Sports

Bernardo Silva har været en instrumental spiller for Manchester City i sine mange sæsoner i klubben efter skiftet fra franske Monaco. 

Pep Guardiola har brugt ham som en forlænget arm inde på banen, hvor han med sin store taktiske forståelse og fleksibilitet har udfyldt flere forskellige roller. 

Det er endnu uvist, hvor han fortsætter sin karriere fra næste sæson, men både Barcelona og Benfica er blevet nævnt som mulige destinationer tidligere. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce