Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Bayern handler i Tottenham

11.01.2024 Kl. 20:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bayern München har hentet Eric Dier på en lejeaftale i Tottenham.

Det oplyser den tyske storklub på sin hjemmeside.

Bayern München betaler i første omgang ikke nogen overgangssum for Eric Dier. Sådan lyder meldingen fra Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg.

Han rapporterer dog samtidig, at Bayern München potentielt kan komme til at betale op mod 18 millioner kroner for den engelske forsvarsspiller, hvis købsoptionen i kontrakten udnyttes.

Dier har skrevet under på en lejekontrakt for resten af sæsonen.

I Tottenham har Dier ikke fået meget spilletid under Ange Postecoglou. Faktisk har han i dele af sæsonen været femtevalg i det centrale forsvar.

Derfor kan det også virke overraskende, at Bayern München nu har slået kløerne i ham. Det er dog Bayern München-træner Thomas Tuchel, som har ønsket at få Dier til klubben.

Senest glippede Bayern München muligheden for at hente Radu Dragusin. Ham købte Tottenham i stedet i Genoa.

Følg Transfer Live gennem hele januar.

Annonce