Officielt: Aston Villas første januarsigning er på plads
Aston Villa har været på udkig efter en højre back, og ham har man nu fundet.
Således har Kosta Nedeljkovic skrevet under på en kontrakt med klubben fra Birmingham, skriver klubben på sin hjemmeside.
Den 18-årige serber udlejes dog med øjeblikkelig virkning tilbage til Røde Stjerne, hvorfra han er købt. Det er en lejeaftale, som gælder for den resterende del af sæsonen.
Aston Villa oplyser ikke selv detaljer om hverken kontraktlængde eller overgangssum, men ifølge Birmingham Mail betaler Unai Emerys mandskab små 57 millioner kroner for serberen, ligesom lokalavisen også kan berette om en kontraktlængde frem til 2029.
Nedeljkovic fik sin førsteholdsdebut for den serbiske storklub i august sidste år, og i denne sæson er det indtil videre blevet til 12 optrædener for den serbiske klub.
Nedeljkovic er et produkt af klubbens eget ungdomsakademi, og han har også serbiske ungdomslandskampe på sit CV.
Røde Stjerne ligger i øjeblikket nummer to i den serbiske superliga, men man havde store problemer i sin Champions League-gruppe, hvor det blot blev til et point i seks kampe og derfor røg ud.
Aston Villa ligger på en fjerdeplads i Premier League.