Officielt: Aston Villa henter Benteke-erstatning
Aston Villa har bekræftet, at den ghanesiske landsholdsspiller Jordan Ayew skifter til Birmingham-klubben på en fem-årig aftale.
Flere medier skrev forleden, at Aston Villa var tæt på at hente den tidligere Marseille-spiller, og mandag bestod den 23-årige ghaneser lægetjekket i klubben, hvorefter han kunne underskrive kontrakten. Manager Tim Sherwood sagde i forbindelse med købet, at han glæder sig over sin nyeste signing:
– Jeg er stolt over at have hentet Jordan Ayew til klubben.
– Han er en ung og spændende spiller, som passer perfekt til Premier League.
Jordan Ayew bliver dermed klubbens tredje indkøb denne sommer, og han er udset som erstatning for Christian Benteke, der tidligere på sommeren skiftede til Liverpool for £32,5 millioner.