Officielt: Arteta får karantæne
Mikel Arteta kommer ikke til at sidde på sidelinjen, når Arsenal spiller sin næste Premier League-kamp.
For da Declan Rice tirsdag aften scorede til 4-3 dybt inde i overtiden mod Luton Town, jublede Arsenal-manageren så meget, at han ragede et gult kort til sig.
Det var tredje gang i sæsonen, at Arteta fik vist et gult kort, og det koster en automatisk karantæne, når managere har samlet tre gule kort sammen.
– Ja, jeg kunne desværre ikke blive siddende på min plads. Jeg havde ikke ingen opmærksomhed på det. Det handlede kun om følelser. Hvis det er et gult kort, så tager jeg det, sagde han til beIN Sports efter kampen.
Derudover er det stadig ikke blevet afgjort, hvorvidt han får en straf for sine udtalelser om dommerne efter Arsenals nederlag mod Newcastle i sidste måned.
I første omgang står det dog helt klart, at han må se til fra tribunen, når Arsenal i weekenden skal møde Aston Villa på udebane.
