Officielt: Arsenal sender angriber til Benfica
19-årige Chris Willock har denne sommer kontraktudløb på Emirates Stadium. Fredag bekræfter portugisiske SL Benfica så, at man har underskrevet en fem-årig aftale med den engelske angriber.
Willock, der har spillet to kampe for Arsenal – begge i EFL Cup'en i sidste sæson – rejste i sidste uge til Portugal for at forhandle de personlige detaljer på plads med sidste sæsons Primeira Liga-mestre.
Nu er aftalen så endelig i hus og Willock er blevet præsenteret i Lissabon.
Arsenal ville efter sigende gerne have beholdt spilleren, men kunne ikke garantere ham førsteholdsfodbold i ligaen, hvilket han og agenter forlangte. Det samme var tilfældet i Manchester City, der også ville kapre angriberen. Derfor har han nu valgt at søge med sydligere himmelstrøg.
Willock har været i Arsenal siden 2003.