Officielt: Arsenal køber stjernespiller
Nu er det endelig officielt, at Arsenal har købt Martin Zubimendi i Real Sociedad.
Det har London-klubben netop offentliggjort på sin hjemmeside og X-profil.
Den spanske EM-vinder tager dermed turen fra San Sebastián til det nordlige London denne sommer, hvor midtbanespilleren er udset en stor rolle under Mikel Arteta.
Midtbanespillerens skifte til Arsenal er nu fuldendt, og han har allerede været i London for at færdiggøre aftalen sammen med sin agent.
Den 26-årige spanier koster efter sigende i underkanten af 500 millioner kroner.
Det er et beløb, der formentlig kommer til at blive betalt i rater, mens der ikke fremgår nogen oplysninger om kontraktens længde.
Med tilføjelsen af Zubimendi styrker Arsenal midtbanen markant, hvor Thomas Partey er fortid og Jorginho det samme.
Tidligere i dette transfervindue har The Gunners hentet målmanden Kepa i Chelsea, mens Christan Nørgaard fra Brenford er lige på trapperne.
På rygtebørs er Crystal Palace-stjernen Eberechi Eze det næste emne, som sportsdirektøren Andrea Berta vil have til Emirates Stadium.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER














