OFFICIELT: Arsenal forlænger med midtbanespiller
Der er ikke nogen nuværende førsteholdsspillere, der har været længere tid i Arsenal end Mohamed Elneny, og egypteren tager mindst ét år mere i London-klubben.
På sin hjemmeside oplyser Arsenal nemlig nu, at midtbanespilleren har skrevet under på en etårig kontraktforlængelse, så parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2024.
LÆS OGSÅ: Jorginho afslører baggrunden for Arsenal-skifte
– Jeg er så glad. Jeg elsker klubben og vores fans så meget, og jeg vil give alt for at hjælpe os hver dag, jeg er her, siger Elneny.
– Det gør mig så stolt at have repræsenteret denne fantastiske klub siden 2016. Ånden og sammenholdet i truppen lige nu er så positiv, og jeg er så glad for at have forlænget min kontrakt.
Han har spillet 155 kampe for Arsenal, hvor det undervejs er blevet til seks scoringer og ti assists.
LÆS OGSÅ: Avis: Arsenal forbereder bud på brandvarm dansker
Another year of Mo
— Arsenal (@Arsenal) February 21, 2023