OFFICIELT: Arsenal-dansker udlejes for 2022/23-sæsonen

af: Jeppe Augustsen
/ Foto: Getty Images
Mika Biereth skal i den kommende sæson tørne ud for det hollandske mandskab, RKC Waalwijk.
Mika Biereth, der er født i England, men har dansk pas, skiftede fra Fulham til Arsenal sidste sommer, hvor han har været en del af klubbens reservehold.
I sidste sæson nettede han 13 gange i 29 kampe for U23-holdet, hvor det også blev til 10 mål i Premier League 2.
Nu står den på førsteholdsfodbold i Holland for den 19-årige dansker.