OFFICIELT: Andros Townsend er tilbage i Premier League
Selvom transfervinduet har været lukket i mere end en måned, er det stadig muligt at hente spillere uden klub, og det har Luton Town nu gjort.
På sin hjemmeside har klubben nemlig offentliggjort, at Andros Townsend har skrevet under på en kontrakt frem til januar.
– Jeg føler, det er et godt match, og de seneste par uger har været gode for begge parter. Vi har fået tid til at se hinanden an, og jeg føler, det er det rigtige, siger Townsend.
Den 32-årige kantspiller har tidligere spillet 264 kampe i Premier League, og han har desuden også spillet 13 landskampe for England.
Gennem sin karriere har han spillet for Tottenham, Newcastle, Crystal Palace og senest Everton, hvor han ikke fik forlænget sin kontrakt efter sidste sæson.
Townsend får trøje nummer 30 hos Luton.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Baseret på stats: Her er sæsonens 10 bedste spillere
2. Webb taler ud om VAR-brøler: "Dommerne er mest skuffede"
3. Vanvittig kupon: McTominay sikrede dansker stor gevinst
4. Sådan kan England stille op til EM på hjemmebane i 2028
5. Haaland involveret: Derfor opstod der tumult på Emirates Stadium