Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Alexander Isak skifter til Liverpool

Af Emil Plovgaard
01.09.2025 Kl. 22:31

Alexander Isak er nu officielt Liverpool-spiller.

Det skriver klubben mandag aften på sin hjemmeside.

Svenskeren vil bære nummer ni hos Liverpool.

Isak reagerer på Liverpool-skifte

– Jeg har det forrygende, siger Alexander Isak og fortsætter.

– Det har været en lang rejse for at nå hertil. Men jeg er super glad for at være en del af dette hold, denne klub og alt hvad den står for. Det er noget, jeg er stolt af og jeg ser virkelig frem til det.

– Jeg er bare glad for, at den nu er faldet på plads, så jeg kan komme tilbage til arbejdet. Jeg ser frem til at møde mine holdkammerater og fansene og komme tilbage derude, siger Alexander Isak til sin nye klubs hjemmeside.

Den 25-årige svenske angriber skifter til Merseyside for en sum på 130 millioner pund, svarende til omtrent 1,153 milliarder danske kroner.

Det er ny transferrekord i Premier League-regi, der overgår Chelseas handel af Enzo Fernandez fra Benfica tilbage i vinteren 2023.

Siden sit skifte til Newcastle fra Real Sociedad i sommeren 2022, har han scoret 62 mål i 109 kampe for klubben fra det nordøstlige England.

Isak, der har presset hårdt på for at forlade The Magpies, vil angiveligt få en langtidskontrakt på seks år på Anfield.

Handlen afslutter en af sommerens mest intense transfersagaer, hvor Alexander Isak strejkede for at tvinge sit drømmeskifte igennem. Nu er den en realitet.

Samtidig har Brøndby chokeret med en vild signing på Deadline Day. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce