Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Oddset styrtdykker: Kan United vinde Premier League?

Af Morten Jørgensen
08.08.2025 Kl. 07:42

Manchester United er i gang med at opruste sig ganske markant forud for den kommende sæson i Premier League.

Matheus Cunha og Bryan Mbeumo er blevet hentet tidligere på sommeren for mere end en milliard kroner, men der er stadig masse af penge tilbage.

Nu er det Benjamin Sesko, som er på vej til at styrke offensiven og give Rúben Amorim en meget interessant trio i front.

Derudover er der også rygter om, at Manchester Uniteds sportslige ledelse vil forsøge at hente Carlos Baleba til den centrale midtbane.

Samtidig er rygterne om en ny målmand heller ikke forsvundet endnu. De nye spillere kombineret med rygterne og fine præstationer i sommerens træningskampe har også påvirket bookmakerne.

Oddset på Manchester United som vinder af Premier League i den kommende sæson er således styrtdykket i løbet af de seneste dage.

For blot nogle dage siden gav Manchester United pengene mere end 30 gange igen på at vinde mesterskabet som den femtestørste favorit.

Nu er der stadig fire hold rangeret foran De Røde Djævle, men hos Bet365 får man nu blot odds 23 på at Rúben Amorim fører mesterskabet til den røde del af Manchester for første gang i 13 år.

Det sker med al sandsynlighed ikke, men det er bemærkelsesværdigt, hvordan bookmakerne har justeret så meget på oddsene på så kort tid.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce