Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Oddset styrtdykker: Han kan afløse Rúben Amorim snart

Af Emil Plovgaard
25.08.2025 Kl. 21:45

40-årige Rúben Amorim overtog roret som cheftræner hos Manchester United den 1. november sidste år.

Her afløste han Erik ten Hag.

Portugiseren ankom til Old Trafford, efter at han havde ført Sporting CP frem til tre portugisiske mesterskaber og to ligacupper i de fire og et halvt år, han var at finde i Lissabon.

Men tingene er ikke just gået som smurt for Rúben Amorim i den røde del af Manchester United siden da. Klubben sluttede på en rekordlav 15.-plads i Premier League i sidste sæson, og derudover blev det til et 1-0-nederlag til Spurs i Europa League-finalen tilbage i maj.

Og til trods for, at klubben har budt velkommen til fire nye ansigter i form af Benjamin Sesko, Diego Leon, Matheus Cunha og Bryan Mbeumo, har indledningen på sæsonen været en markant skuffelse. Det er blevet til nederlag til Arsenal og uafgjort mod Fulham.

Amorim har nu stået i spidsen for United i 29 Premier League-kampe, men det er kun blevet til 28 point, og han har blot vundet 24,7 procent af kampene.

Oddset styrtdykker nu på, hvem der er favorit til at afløse ham. To managere må deles om førstepladsen, viser en opgørelse fra Oddschecker.

Den første er Crystal Palaces Oliver Glasner, som giver odds 5, hvis han bliver Manchester Uniteds næste manager. Samme odds tildeles den seneste landstræner for England, Gareth Southgate.

Michael Carrick giver odds 6 og Mauricio Pochettino odds 9, mens man længere nede på listen finder et topnavn Zinedine Zidane.

Derudover forlyder det, at Manchester United har besluttet sig for at skrotte en stor handel. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce