Oddset styrtdykker: Er det hans næste klub?
Eberechi Eze er en af sommerens helt store transferhistorier – og nu ser det ud til, at et drømmeskifte kan være på vej.
Ifølge talkSPORT har Arsenal overhalet Tottenham i kapløbet om Crystal Palace-stjernen, der i den forgangne sæson leverede otte mål og otte assists i Premier League.
Flere Premier League-klubber – heriblandt Manchester United, Manchester City og Liverpool – meldes interesserede, men Arsenal er nu favoritter med odds 2,5, og dermed er klubben foran Tottenham, der ellers længe så ud til at føre løbet.
– Arsenal har været nummer to i lang tid – men nu sker der noget, lyder vurderingen fra talkSPORT Bet.
Genforening med drømmen?
For Eberechi Eze ville et skifte til Arsenal være mere end bare et karriereskridt. Det ville være en følelsesladet beslutning.
Eze blev nemlig kasseret af Arsenal som 13-årig efter fem år i klubbens akademi. Det satte dybe spor.
– Det var det værste. Jeg græd i en uge. Min mor sagde, det nok skulle gå, men jeg kunne ikke slippe det, fortalte han til The Independent i 2020.
– Min største drøm var at spille for Arsenal. Da de sagde nej, mistede jeg helt fokus. Jeg trænede, men tårerne trillede.
Siden har Eze genopbygget sin karriere – og i dag er han en af Premier Leagues mest eftertragtede offensive profiler. Men Arsenal har altid haft en særlig plads i hans hjerte.
– Hvis jeg kan komme mig over, at Arsenal vragede mig, kan jeg klare alt, sagde han senere i et interview.
Transferrygterne spidser til
En frikøbsklausul på cirka 595 millioner kroner gør, at Palace ikke kan blokere et skifte, hvis en klub møder prisen på Eberechi Eze. Og ifølge rygterne kan der ske noget allerede før sæsonstart.
Andetsteds forlyder det, at Christian Nørgaards drømmeskifte nu risikerer at gå i vasken. Læs mere her.
















