Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Oblak udelukker ikke Chelsea-forhandlinger - men tidspunktet er dårligt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.08.2020 Kl. 09:56
Atletico Madrid-stjernen udelukker ikke at drøfte sin fremtid, når Champions League er ovre.

Lige nu er det Champions League og kvartfinalen mod RB Leipzig, som fylder alt for Atletico Madrid-keeper Jan Oblak. Men når Mestrenes Turnering er færdigspillet, er der måske tid til at overveje tilbud fra Chelsea.

Sådan lyder det fra den slovenske landsholdsmålmand, der er mange anses som verdens bedste. Chelsea har lige nu verdens dyreste i form af Kepa Arrizabalaga, men efter en sæson langt under gennemsnittet hersker der fortsat tvivl om, hvorvidt den spanske målmand vil være at finde på Stamford Bridge næste sæson.

The Blues er i flere omgange blevet kædet sammen med Oblak, og det tyder ikke på, at Atletico Madrid-stjernen helt ønsker at udelukke et skifte på forhånd.

Adspurgt om den "stærke interesse" fra Chelsea svarer Oblak i et interview med spanske AS følgende:

– Det er ikke det rette tidspunkt at diskutere den slags nu. Det handler om Leipzig nu. Jeg evaluerer sæsonen, når den sidste kamp er ovre, og forhåbentligt har vi endnu tre tilbage af denne sæson, siger målmanden.

– Efter vil der være tid til at drøfte fremtiden, men først drejer det hele sig om Leipzig.

 

Annonce