Nytårshilsen fra PLBOLD
PLBOLD-redaktionen ønsker dig og dine nærmeste et rigtig godt nytår og mange tak for at have læst med i løbet af 2025.
Her på årets sidste dag er der blandt andet blevet produceret en 2025-tabel, som viser, hvordan Premier League-mandskabene har klaret sig i løbet af de seneste 365 dage. Her kan du se, hvilke klubber der har gjort det bedst.
Vi har også lavet en top 10-liste over de bedste spillere i verdens bedste fodboldrække set over hele 2025 – og den liste kan du se lige her.
2026 bliver et stort år
Allerede den 1. januar 2026 åbner det engelske transfervindue igen, og der er lagt op til aktivitet blandt de største klubber. Manchester City og Arsenal kæmper om mesterskabet, og de to storklubber er blandt, der kan tænkes at ville hente nye spillere.
På plbold.dk dækker vi naturligvis transfervinduet tæt, og vi har allerede tyvstartet og åbnet for Transfer Live, hvor du konstant kan følge med i de seneste rygter og transfers.
Senere på året venter en historisk stor VM-slutrunde, hvor der forhåbentligvis er dansk deltagelse. Det finder vi ud af i foråret.
Vi vender selvfølgelig også tilbage med meget mere dækning af Premier League allerede på årets første dag, hvor der også venter flere interessante kampe fra verdens bedste liga.
Vi ses i 2026.
Med ønsket om et godt nytår.



















