Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt VM for klubhold: Strukturen, klubberne og de vanvittige præmiesummer

Af Jeppe Augustsen
16.05.2018 Kl. 10:47
FIFA arbejder hårdt på at etablere en ny turnering, hvor klubber fra hele verden skal kæmpe om VM - og flere Premier League-klubber står til en invitation. Det skriver The Times.

I sidste uge berettede New York Times, at FIFA vil oprette en nyt VM-turnering for klubhold, som vil være en konkurrent til UEFAs Champioins League-turnering.

FIFA-præsident, Gianni Infantino, skulle være meget opsat på at få en aftale på plads inden VM går i gang og vil derfor invitere klubberne til et møde i starten af juni. FIFA skulle efter sigende have fået positiv respons fra Manchester City, Manchester United og Real Madrid – og Liverpool er også blevet inviteret til næste møde.

The Times beretter, at det er planen, at der skal være 24 hold i alt, hvor 12 af dem skal være europæiske mandskaber. Klubber, som har vundet tre europæiske trofæer, vil være de første, som bliver inviteret til turneringen. Klubber som Liverpool, Manchester United, Real Madrid, Barcelona, Milan, Bayern München, Ajax, Inter og Juventus vil dermed være sikret en invitation.

De resterende tre hold vil derefter blive valgt ud fra forskellige faktorer, og det står mellem Chelsea, Manchester City, Arsenal, Atletico Madrid, PSG, Porto, Benfica og Dortmund.

Modsat Champions League, som bliver afholdt hvert år, skal denne turnering afholdes hvert fjerde år med start i 2021. Kina har efter sigende givet udtryk for, at de gerne vil være værter ved den første turnering. 

Den samlede præmiesum ved Klub VM vil lyde på £1,5 milliarder, hvilket svarer til 12,7 milliarder kroner. Vinderen kan ende med at få £100 millioner i præmiesum, mens hvert hold vil være garanteret £50 millioner. Det er en bedre præmiesummer, end dem man modtager i Champions League, og derfor begejstrer det ikke UEFA – og ifølge The Times er Premier League heller ikke fan af det.

Skulle denne struktur for Klub VM blive en kendsgerning, vil FIFA skrotte den nuværende turnering VM for klubhold samt Confederations Cup.

Ser du dig selv som Premier League-ekspert? Test din viden for 2017/18-sæsonen i vores SÆSONQUIZ HER!

Annonce