Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt twist i transfersaga: Bayern overbyder Spurs

Af Emil Plovgaard
09.01.2024 Kl. 21:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det tegner sig til at blive giftigt, det her.

Tottenham og FC Bayern München vil begge meget gerne have fingrene i Genoas rumænske landsholdsspiller Radu Dragusin.

Og en regulær budkrig er nu brudt ud.

Det melder den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

Tottenham har tilbudt 186 millioner kroner samt yderligere 37 millioner kroner i form af bonusser og Djed Spence til Genoa.

Bayern Münchens bud ligger en smule over det.

Genoa har i sinde at acceptere begge bud, lyder det videre.

Derudover er der også interesse fra de italienske mestre fra Napoli, har den italienske transferjournalist Gianluca di Marzio meldt tidligere på dagen. Italienerne bliver også ved at byde højere, men Dragusin er altså fast besluttet på et skifte væk fra Italien.

Tottenham har allerede landet klubbens første signing i dette transfervindue.

Således kunne klubben tirsdag annoncere, at Timo Werner var blevet hentet til det nordlige London.

Werner har været en prioritet for Spurs i januar, eftersom både Heung-min Son og James Maddison er ude for klubben i en længere periode. Førstnævnte er bortrejst med Sydkorea til Asia Cup, mens sidstnævnte døjer med en skade.

Tottenham er dog også desperate efter nye tilføjelser til bagkæden, hvor Micky van de Ven, Cristian Romero og Ben Davies i øjeblikket huserer på lazarettet.

Bayern München vender fredag aften tilbage fra sin vinterpause, når man hjemme på Allianz Arena tager imod Hoffenheim i Bundesligaen.

Tottenham skal i aktion på udebane mod Manchester United. Et opgør, der spilles søndag 17.30.

Læs flere nyheder om Tottenham her.

Følg transfervinduet i januar i vores Transfer Live.

Annonce