Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt topjob på vej til Glen Riddersholm

Af Alexander Walther Petersen
07.11.2025 Kl. 10:01

Glen Riddersholm jagter det næste trænerjob.

Efter et ophold i engelsk fodbold er Glen Riddersholm igen på jobjagt.

Den tidligere guldvinder med FC Midtjylland har senest været assistent i Norwich City under landsmanden Johannes Hoff Thorup, men begge danskere blev fyret tidligere på året.

Mandag aften fortalte Riddersholm i TV 2 Sports fodboldmagasin Totalfodbold, at der faktisk har været dialog med Brøndby IF sidenhen.

TV2-eksperten Jonas Hebo vurderede, at der kan være tale om et frisk tilbud, da Vestegnsklubben for nylig søgte en erfaren assistent til Frederik Birk.

Med et mesterskab i FC Midtjylland og en pokaltitel i SønderjyskE på CV’et står danskeren, med en fortid i barndomsklubben Sædding-Guldager, stærkt i kampen om sit næste job.

Glen Riddersholm klar til næste trænerkapitel

Til TV2 Sport fortæller den arbejdsløse træner nu, at der snart kan ske noget nyt på jobfronten.

– Jeg har denne gang valgt at sige nej til mange fine tilbud for at vente på det rigtige tilbud. Jeg har været tæt på mange ting, og der er også nogle ting, der er faldet til jorden.

– Men jeg tror, der kommer til at ske noget snart, konstaterer Glen Riddersholm i programmet Totalfodbold.

Glen Riddersholm har efterhånden skabt sig et vidt og bredt CV inden for fodboldverdenen. Nu kommer en vild nyhed.
Glen Riddersholm har været forbi både Belgien, England og Sverige i sin trænerkarriere. Foto: IMAGO / Focus Images

Der bliver ikke løftet noget slør for, hvor den næste trænerrejse går hen, men vestjyden pointerede dog, at udlandet er klart at foretrække.

Desuden skulle Vejle Boldklub ikke være relevant for den tidligere Superliga-træner, der har en fortid i FC Midtjylland, SønderjyskE og AGF..  

Efter Liverpool-retur: Virgil van Dijk med heftig stikpille til Trent Alexander-Arnold.

Annonce
Annonce

Slot-fyring: Romano smider stor Liverpool-bombe

Af Alexander Walther Petersen
05.11.2025 Kl. 12:19

Smilet er tilbage i Liverpool, hvor Arne Slot har fået styr på sine tropper.

I weekenden slog de Aston Villa med 2-0, mens de tirsdag aften udklasserede Real Madrid med 1-0 på Anfield.

Derfor er klubben fra Beatles-byen nu oppe på ni point efter de første fire runder af Champions League.

I forbindelse med braget var Trent Alexander-Arnold på alles læber, da englænderen vendte hjem til sin barndomsklub.

Det var dog langt fra nogen bemærkelsesværdig indsats af scouseren, der efterfølgende har modtaget krads kritik.

The Reds indtager dermed sjettepladsen i den prestigefyldte turnering, hvor halvdelen af kampene i runde tre er blevet færdigspillet. I Premier League er klubben at finde på en tredjeplads efter 10 runder.

Nu kommer der en ny melding fra veloplyste Fabrizio Romano, der eksklusivt afslører, hvordan opbakningen til Arne Slot altid har været gældende.

Liverpool var aldrig i tvivl

– Liverpool overvejede aldrig en ny manager, og de diskuterede heller aldrig en potentiel ændring med agenter og andre folk involveret i klubben, fortæller den italienske transferjournalist til GiveMeSport og fortsætter:

– Selv efter nederlagene i Premier League, Champions League og Carabao Cuppen var svaret fra dem internt i klubben klart: Slot er den bedste mand til at løse denne situation.

Conor Bradley var sammen med Dominik Szoboszlai de bedste spillere på banen mod Real Madrid. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Merseyside-klubben løb ind i fire nederlag i træk i den bedste engelske række, hvor Crystal Palace, Chelsea, Manchester United og Brentford slog det forsvarende mesterhold.

Det sendte chokbølger igennem storklubben, der ikke havde tabt det antal kampe i træk i fem år.

Alligevel skulle der være fuld tiltro til den hollandske cheftræner, der tidligere har været en succes i hjemlandet, hvor han stod i spidsen for Feyenoord.

– Det er følelsen i Liverpool, og kilder garanterer også, at det er det samme for spillerne, der deler et meget godt forhold til manageren. Der er ingen problemer, mens Slot altid har haft kontrol over omklædningsrummet, afrunder Romano således.

Nu er det kommet frem, at The Reds er klar til en gigantisk transfer. Læs mere.

Virgil van Dijk med heftig stikpille til Trent Alexander-Arnold.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce