Nyt nederlag: Arne Slot raser over dommerindsatsen
Arne Slot og Liverpool tabte med 1-0 til Galatasaray i Champions League tirsdag aften.
Nigerianske Victor Osimhen scorede kampens enlige mål på et straffespark, der blev tildelt i første halvleg.
Efter kampen har lokalmediet Liverpool Echo delt en krads kritik af særligt en spiller, der leverede en skuffende præstation mod de tyrkiske mestre.
Nu sætter Arne Slot ord på nederlaget, der var nummer to i træk.
– Vi er nogle gange lidt overmodige i situationer som denne, og jeg kan ikke bebrejde Dominik Szoboszlai for situationen (straffesparksforseelsen, red.), indleder hollænderen ifølge BBC og uddyber:
– Vi er ikke så langt (fra niveauet fra sidste sæson, red). Galatasaray er ikke en nem modstander. Vi spiller nu mod Chelsea på udebane – endnu en svær kamp.
Arne Slot mener desuden, at den effektive spilletid i særligt anden halvleg var begrænset. Selvom der var lagt otte minutter til kampen i Istanbul, så var det lige tyndt nok ifølge Slot.
– Jeg synes ikke, at der var meget spilletid i anden halvleg. Deres angriber lå på græsset fire eller fem gange. Det var svært at få momentum i kampen, afslutter cheftræneren fra Liverpool.
Der er nu bred enighed om, at portugisiske Rúben Amorim bliver fyret i United.
Fik du læst: Han siger ja til at blive ny cheftræner i den engelske storklub.
Brian Riemer udtog tirsdag 24 spillere til landsholdet. Få overblikket her.


















