
Nyt job i DBU: Nu taler alle om Thomas Frank
Thomas Frank har fået endnu en rolle uden for trænerbænken.
Den 52-årige dansker bliver således ambassadør for DBU’s nationale udviklingsprogram, Hele Danmarks Klubhus, hvor han skal være med til at sætte fokus på udviklingen af dansk børne- og ungdomsfodbold.
Det sker samtidig med lanceringen af Fremtidens Fodboldklubber, som DBU beskriver som den største investering nogensinde i udviklingen af dansk børne- og ungdomsfodbold. LEGO Fonden bidrager med 150 millioner kroner, mens Lars Larsen Group investerer yderligere 100 millioner over de næste fem år.
Programmet skal blandt andet skabe bedre rammer for børn, unge, trænere, ledere og frivillige. Et pilotforløb er allerede sat i gang i mere end 50 klubber rundt om i landet.
For Thomas Frank ligger den nye rolle naturligt i forlængelse af hans syn på fodboldens betydning uden for selve banen.
Den tidligere Tottenham-træner fremhæver især glæden ved spillet og de fællesskaber, som fodbolden kan skabe.
– Vi må aldrig glemme legen og glæden ved spillet. Børn og unge skal have det sjovt, når de træner og spiller kampe, og det er fedt at udrette noget sammen med sine holdkammerater. Fodboldens stærkeste kraft er, at den kan samle og skabe fællesskaber, siger han ifølge netmediet Bold.
Fik du læst: Wayne Rooney jubler over ny Manchester United-transfer
Thomas Frank har ekspertrolle i Premier League
Samtidig fortsætter den karismatiske dansker sin tilstedeværelse i medieverdenen. Han er nemlig blevet en del af ekspertpanelet på BBC’s populære Match of the Day, der dækker Premier League-sæsonen tæt.
Her får han selskab af blandt andre Ashley Young, Robbie Keane og Toby Alderweireld.
Frank har dermed på kort tid etableret sig i flere nye roller, efter han senest stod i spidsen for Tottenham.
Han har allerede været ekspert for DR under VM og medvirket i forbindelse med Europa League-finalen på Disney+.
Nu skal han altså også bruge sin erfaring til at være med til at løfte dansk fodbold fra bunden.
Iraola gider ham ikke: Nu er Liverpool-spiller på plads i ny klub



















