Nyt Haaland-show: Manchester City snupper førstepladsen i gruppe G
Der er ikke mange nyheder om Manchester City, som ikke også vedrører Erling Haaland i øjeblikket.
Den norske angriber er kommet suverænt fra land, og det samme var således også tilfældet i Andalusien tirsdag aften.
Her mødtes Sevilla og Manchester City i Champions League, og her kunne sidstnævnte rejse hjem med en sikker 3-0-sejr.
Det første mål i kampen faldt efter 20 minutters spil, da Erling Haaland modtog en aflevering fra Kevin de Bruyne, der ikke krævede megen betænkningstid.
Artiklen fortsætter under videoen.
Sevilla-mandskabet forsøgte sig med flere ændringer fra anden halvlegs begyndelse, men lige lidt hjalp det.
Manchester City fortsatte med samme hastighed, som man har set det i Premier League, og 11 minutter i anden halvleg stod Phil Foden så for kampens andet mål.
Han fik en sublim aflevering i fødderne af Joao Cancelo, og så kunne han sende den i nettet og fordoble Citys føring.
Bare otte minutter senere fik Ilkay Gündogan sit mål annulleret for offside, men det stoppede ikke Manchester City.
Erling Haaland var nemlig igen på pletten et par minutter efter annulleringen. Han snuppede en ripost fra et Phil Foden-skud, og så stod der 3-0 på måltavlen.
Ruben Dias lukkede og slukkede festen med sit mål til 4-0 i dommerens tillægstid.
Med sejren ligger Manchester City på førstepladsen i gruppe G. I gruppens anden kamp tidligere på aftenen slog Borussia Dortmund F.C. København med 3-0.
Erling Haaland slog tirsdag aften rekord i Champions League. Læs mere her.