Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyslået Newcastle-spiller: Har altid været fan af klubben

19.07.2017 Kl. 14:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jacob Murphy skiftede onsdag til Newcastle fra Championship-klubben, Norwich.

Murphy har spillet for Kanariefuglene siden U/12, men kantspilleren slår fast, at han altid har været fan af The Magpies.

– Min mor er fra Birtley, min far en smule længere oppe i Ashington, og resten af min familie er fra Gateshead, fortæller han til klubbens hjemmeside og uddyber:

– De har altid været Newcastle-fans, så det er dem, jeg har valgt at følge. Den første kamp, jeg så med min bror, som min far tog os med til, var mod PSV Eindhoven i UEFA Cuppen. De vandt 2-1 på mål af Alan Shearer og Gary Speed.

Murphy glæder sig også til at spille foran klubbens fans, som han er meget imponeret over.

– I sidste sæson med Norwich kunne ingen af os høre hinanden. Man kunne udelukkende høre fansene. Jeg ønskede at blive en del af det, da jeg hørte om muligheden for at komme hertil og spille.

22-årige Murphy har skrevet under på en femårig aftale med den nordengelske klub.

Annonce