Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye skader til Arsenal: To midtbanespillere kom galt afsted i EL-kamp

Af Morten Bruun Jørgensen
21.09.2018 Kl. 12:24
Henrikh Mkhitaryan og Lucas Torreira er blevet tilføjet til listen over skadede spillere i Arsenal.

Selvom Henrikh Mkhitaryan spillede hele Europa League-kampen mod Vorskla Poltava torsdag aften, er den armenske midtbanespiller blevet skadet.

Ifølge den engelske avis, London Evening Standard, er det den højre ankel, som driller den tidligere Manchester United-spiller, og han skal efterses af Arsenals lægestab i løbet af de kommende dage.

Dermed er han tvivlsom til søndagens Premier League-kamp mod Everton, hvor det dog heller ikke er givet, at han vil være at finde i startopstillingen, hvis han er kampklar.

Unai Emery lader sig således til at have større tiltro til Pierre-Emerick Aubameyang, Mesut Özil og Aaron Ramsey på de tre pladser bag Alexandre Lacazette, men alligevel kunne Henrikh Mkhitaryan komme i spil som farlig indskifter.

Også Lucas Torreira kom til skade i kampen mod Vorskla Poltava. Midtbanespilleren fik problemer med sit ene knæ og fik en ispose på efter sin udskiftning i anden halvleg. 

I forvejen må Arsenal se bort fra Sead Kolasinac, Carl Jenkinson, Laurent Koscielny og Ainsley Maitland-Niles i øjeblikket.

Annonce