Nye detaljer: Teknisk fejl skyld i Diogo Jotas død
Den 28-årige Liverpool-stjerne Diogo Jota er under tragiske omstændigheder omkommet natten til torsdag.
Jota befandt sig i en bil sammen med sin bror André Silva og mistede pludseligt kontrollen med deres køretøj i den spanske delstat, Zamora.
Nye detaljer er dukket op, hvori det lyder, at den Lamborghini, som Diogo Jota kørte, lige pludselig blev afsporet fra vejen, da dækket punkterede i forbindelse med en overhaling.
Herefter gik der brand i køretøjet, skriver det britiske statsmedie BBC.
Ifølge de spanske myndigheder døde Diogo Jota omkring klokken 00.30 i nat.
Diogo Jota var en bærende kraft på Liverpool-mandskabet i den forgangne sæson, hvor klubben vandt Premier League. Han deltog ligeledes i Nations League-finalen, som Portugal vandt ved at besejre Spanien.
Den nu afdøde Liverpool-stjerne voksede op i den portugisiske hovedstad, Lissabon, og var et produkt af Boavistas ungdomsafdeling, inden han blev snuppet af Sevilla, som han skiftede til i 2015.
Han prøvede for første gang kræfter med Premier League i 2018/19-sæsonen, hvor han blev udlejet til Newcastle.
Senere fulgte en stor karriere i først Wolves og siden Liverpool.
Nu har han på tragisk vis mistet livet. På PLBOLD.DK sender vi de dybeste kondolencer til pårørende og andre berørte. Vi følger udviklingen i sagen og skriver, når der er væsentligt nyt.
Liverpool har reageret på dødsfaldet – læs mere her.














