Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye detaljer: Chelsea-spiller skifter til Dortmund

09.01.2024 Kl. 11:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ian Maatsen skal en tur til Dortmund.

I går aftes kom flere meldinger fra troværdige journalister og medier, at der var enighed mellem Chelsea og Dortmund.

En af meldingerne kom blandt andet fra Fabrizio Romano.

Ian Maatsen vil gennemgå sit lægetjek onsdag forud for skiftet til den tyske klub.

Det vil være en ren lejeaftale, der betyder, at Dortmund hverken vil have en købsoption eller købsobligation på at købe ham permanent efter lejeopholdet.

Til gengæld dækker de alle hans lønomkostninger, og nu kan den engelske Daily Telegraph-journalist Matt Law komme med flere detaljer.

Han beretter, at Dortmund skal betale i omegnen af £2 millioner for at leje ham de næste seks måneder. Det svarer til 17 millioner kroner.

Derudover skriver Ian Maatsen også under på en ny kontrakt med The Blues.

Hollænderens nuværende kontrakt udløber i 2025, og Chelsea vil undgå et stå i en situation til sommer, hvor han vil have et år tilbage af sin kontrakt, som kan få betydning for prisen.

Den melding bliver bakket op af Fabrizio Romano, som i dag melder, at den nye kontrakt vil strække sig frem til sommeren 2027.

Derudover vil den nye kontrakt også inkludere en frikøbsklausul, som først kan aktiveres fra næste sommer.

Afviste Burnley-skifte i sommer

I sommerens transfervindue blev Ian Maatsen også rygtet væk fra Stamford Bridge, og han havde også muligheden.

Den unge hollænder afviste chancen for at vende tilbage til Burnley på et sæsonlangt lån med en købsforpligtelse på 274 millioner kroner.

Chelsea accepterede Burnleys bud, men Ian Maatsen var opsat på at blive på Stamford Bridge og kæmpe for sin plads under Mauricio Pochettino.

I denne sæson har han fået spilletid i 12 Premier League-kampe, hvor blot en af dem har været som starter.

Læs de seneste nyheder om Chelsea her.

Følg med i vores Transfer Live her.

Annonce