Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny United-træner: Glasner stiller ét krav

Af Alexander Walther Petersen
09.01.2026 Kl. 12:50

Manchester Uniteds jagt på en ny cheftræner ser nu ud til at bevæge sig i retning af Oliver Glasner.

Efter fyringen af Rúben Amorim har INEOS arbejdet intenst på en løsning, og ifølge flere kilder står den østrigske træner klar til at overtage.

Crystal Palace-bossen anses som et stærkt match til Uniteds trup med sin kompromisløse spillestil, høje pres og direkte omstillinger.

Han har allerede vist i Premier League, at han kan levere resultater, efter han har løftet The Eagles markant.

Med europæisk erfaring fra Eintracht Frankfurt og en kontrakt, der udløber til sommer, fremstår Glasner både sportsligt og økonomisk attraktiv.

Internt ses han som en træner, der hurtigt kan skabe struktur, disciplin og en tydelig retning på Old Trafford.

Husk at du gennem hele januar kan følge med i Transfer Live, hvor alt omkring transfers bliver dækket minutiøst.

Så siger Glasner ja til United-jobbet

Indtil videre er det Darren Fletcher, som midlertidigt har ansvaret, og debuten gav et 2-2-opgør mod Burnley.

Nu venter Brighton i ligacuppen, mens ledelsen arbejder på at udpege en midlertidig cheftræner for resten af sæsonen.

Ole Gunnar Solskjær har længe været favorit, men ifølge Daily Mail presser Michael Carrick nu alvorligt på og kan overhale nordmanden.

Hvis Oliver Glasner skal lede United-tropperne fremover, så skal en betingelse opfyldes. Ifølge TEAMtalk vil den 51-årige østriger have en såkaldt transfergaranti.

På nudansk betyder det, at han kan vide sig sikker på et stort budget i forbindelse med sommerens transfervindue.

I opgøret mellem Arsenal og Liverpool torsdag aften var der særligt én episode, der løb med opmærksomheden. Nu går en ekspert i flæsket på en Arsenal-spiller, der var heldig med at blive på banen. Læs mere.

Manchester United i nye træner-forhandlinger efter vild drejning.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce