Ny United-signing vil væk: Har valgt sin nye klub
Joshua Zirkzee ankom til Manchester United fra Bologna i sommer.
Debuten var egentlig rimelig god, da han fik scoret i kampen mod Fulham, efter at han blev skiftet ind i kampen i august.
LÆS OGSÅ: Han er færdig i Manchester United
Siden da har angriberen dog ikke scoret for De Røde Djævle, men han står dog noteret for et oplæg i både Premier League og Europa League.
I stedet har danske Rasmus Højlund været primus motor for Manchester Uniteds offensiv i indeværende sæson, og det har ført til, at Zirkzees rolle har været yderst begrænset.
Ifølge den italienske avis La Stampa er den 23-årige hollænder langt fra tilfreds med sin situation hos Manchester United, og han har bedt sine agenter om at finde en ny klub.
Særligt centrerer artiklen sig om Juventus, idet han angiveligt har valgt at tilslutte sig Den Gamle Dame.
Den serbiske angriber Dusan Vlahovic pådrog sig en skade i forbindelse med den netop afsluttede landsholdstermin, mens Arkadiusz Milik ligeledes er at finde på lazarettet.
Derfor kan klubben fra Torino være på udkig efter at bringe en ny angriber ind på mandskabet, og fokus kan være på Zirkzee, som klubbens nuværende manager, Thiago Motta, kender fra sin tid hos Bologna.
Der vil dog blot blive tale om en lejeaftale i det kommende transfervindue til januar.
LÆS OGSÅ: Rashford under pres: – Vil du ned ad Lingard-stien?
Der kan følge udviklinger i de kommende uger, skulle Zirkzee fortsætte med at presse på for en transfer.



















