Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Ny United-signing om kritik: "Jeg er ligeglad"
Manchester United betalte angiveligt i omegnen af 480 millioner kroner for Lisandro Martinez i sommer.
Den argentinske midtstopper, der skiftede til Old Trafford fra Ajax, blev dog hurtigt kritiseret af eksperter, fordi han i deres optik var for lav (1,75 centimeter) til at kunne agere midtstopper i Premier League.
Argentineren har dog svaret positivt igen med solide præstationer for De Røde Djævle i midterforsvaret. Klubben har vundet de seneste fire kampe i træk i ligaregi, og her har han efterladt et rigtig godt indtryk, der naturligvis har nedtonet kritikken.
Martinez fortæller, at kritikken preller af på ham.
– Jeg er ligeglad med kritikken. Jeg tror på mig selv og mine evner. Jeg har altid arbejdet hårdt, og det er det, som vil gøre, at jeg får de resultater, jeg ønsker, siger United-spilleren i et interview med argentinske TyC Sports.
Martinez er stolt over sit skifte til Manchester United.
– For at være ærlig, så er det en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg er rigtig glad for at kunne spille for en så stor klub som Manchester United i Premier League, som er en af verdens bedste ligaer, fortæller han videre.
Lisandro Martinez har spillet syv A-landskampe for Argentina.
Annonce