Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny trænerfyring: Fik kun ni kampe

25.02.2026 Kl. 08:46

Trænerbranchen kan være hård og ubarmhjertig, og der kan være ganske kort snor. Det har nu igen vist sig at være tilfældet. 

Den 16. januar stod Eric Ramsay for første gang i spidsen for West Bromwich, hvor han var blevet ansat til at rette op på en skidt sæson for Championship-klubben. 

Han lagde ud med at tabe 3-2 på hjemmebane mod Middlesbrough, og det blev fulgt op af et nyt hjemmebanenederlag på 5-0 mod Norwich. 

Sidenhen er det blevet til yderligere syv kampe i spidsen for The Hawthorns, og det er ikke blevet til en eneste sejr. 

I alt har han blot fået fire point ud af sine ni kampe i spidsen for klubben, hvor det også er blevet til et exit fra FA Cuppen. 

Trænerfyring er en realitet

Nu er West Bromwich blot ét point over stregen i The Championship, og det har klubben taget konsekvensen af. 

Eric Ramsay er blevet fyret med øjeblikkelig virkning, og også assistenttræner Dennis Lawrence er færdig i klubben. Det oplyser West Bromwich på sin hjemmeside

I første omgang overtager James Morrison ansvaret som midlertidig cheftræner for klubben. 

Klubbens næste kamp er på udebane mod Oxford United den 28. februar, og det er en særdeles vigtig kamp. Oxford United befinder sig således under nedrykningsstregen. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce