Ny Tottenham-træner sviner Thomas Frank til
Den danske cheftræner Thomas Frank fik aldrig klaveret til at spille i Tottenham.
Derfor er der nu fløjet en ny pianist ind til klubben fra det nordlige London.
Navnet er Tudor. Igor Tudor.
Den kroatiske cheftræner har fået nøglerne til Spurs-butikken i den resterende del af sæsonen, mens arbejdet med at finde en permanent løsning til trænersædet fortsætter.
Det var et rodet engelsk storklub, som Thomas Frank forlod tidligere på ugen.
Med et decimerende pointgennemsnit på 1,2 var The Lilywhites gledet ned på 16. pladsen, hvor kun fem point adskilte dem fra nedrykningszonen.
Derudover blev det kun til to sejre i de seneste 17 kampe i den engelske liga, hvilket blev for meget for ledelsen, der ellers kunne glæde sig over videre avancement i Champions League.
Nu forholder den tidligere træner i Lazio og Juventus sig til sin fremgangsmetode i Tottenham.
Der var flere bemærkelsesværdige handler denne vinter i Premier League. Her det store overblik.
Thomas Frank får hård medfart
– Vi vil vinde. Man kan ikke gå på banen med det mål at spille uafgjort, indleder den nyslåede Spurs-boss ifølge CaughtOffside og fortsætter:
– Vi går på banen for at vinde; man forbereder sig ikke til at spille uafgjort. Mit fokus er klart: at skabe større konsistens i vores præstationer og kæmpe med overbevisning i hver eneste kamp, lyder det således fra kroaten.
Udmeldingerne står i skarp kontrast til Thomas Frank, der tidligere har fortalt, at klubben ville komme til at tabe kampe. Det virker ikke til at være en reel mulighed for Tudor, der står over for en vanskelig debut.
Her venter Arsenal således i et brag af et North London-derby.
Det er længe siden, at vi har hørt noget til Chido Obi i Manchester United. Nu løber den 18-årige dansker med overskrifterne i England. Læs mere.



















