
Ange Postecoglou er den første manager fra Australien til at stå i spidsen for en Premier League-klub.
I løbet af den forgangne uge blev han således præsenteret som ny manager i Tottenham.
Men flere gange har den tidligere Celtic-manager haft mulighed for at overtage roret i en Premier League-klub, skriver det australske medie KEEPUP.
Australieren har nemlig afvist tre Premier League-klubber i form af Brighton, Wolves og Southampton i løbet af det seneste år.
Wolves havde Postecoglou på listen, efter at klubben i oktober fyrede Bruno Lage. Det endte dog med, at Julen Lopetegui overtog roret.
I alle tilfælde hedder det sig dog, at Postecoglou ikke ønskede at forlade Celtic, imens klubben havde gang i en exceptionel sæson. Celtic vandt den hjemlige treble i den netop overståede sæson.
Postecoglou har - ifølge KEEPUP - hele tiden været inde i billedet til at blive ny Tottenham-manager, og han udgjorde én af de sidste tre kandidater på listen, hvor også Luis Enrique og Arne Slot figurerede.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. 1,4 milliarder kroner: Nu byder Arsenal stort
2. Kontrakten er på plads: Liverpool er enig med franskmand
3. Højlund vil til denne Premier League-klub